Sa-genet - Satin

Satin er en dominant mutation, der har den virkning af hårene i pelsen bliver hule. Det gør at pelsen skinner mere og virker en anelse mørkere end den tilsvarende ikke-satin variant. Man parrer helst ikke satin med satin, da de homozygotisk (dobbeltfaktor) satiner får en dårlig pels med bare pletter.

Nogle farvevarianter kan være svære at genkende i satin, fx sort og umbrous gylden. Det er nemmest at se satin-virkningen på de lyse varianter.

Tv: En gylden satin sammen med en gylden uden satin. Farveforskellen og forskellen på glansen i pelsen er tydelig

Th: Creme satin

To-genet - Gul

Den hidtil eneste kønsbundne mutation hos guldhamsteren. Mutationen er knyttet til X-kromosomet. Det vil sige at hunnen som har kønskromosomerne XX skal have mutationen på begge kromosomer for at vise mutationen (skrives ToTo). Hvis hun kun har på det ene kromosom, så bliver hun tofarvet (tortie) Dette skrives Toto. Hannen skal kun have mutationen på sit ene X for at blive gul (ToY).

Sort tortie

U-genet - Umbrous

Umbrous genet er dominant og virker altid sammen med et andet gen. Kombineret med gylden giver det umbrous gylden, som er en del mørkere end alm. gylden. De mest populære varianter med umbrous er zobel, som er en kombination af umbrous og creme, og sølvzobel, som er umbrous, creme og sølvgrå. Det der kendetegner en zobel er de lyse ringe omkring øjnene.

Tv: Langhåret hvidbåndet sølvzobel

Th: Langhåret mink (kombination af creme, cinnamon og umbrous)

Kombimutationer

Jeg har i det ovenstående et par gange nævnt kombimutationer. En kombimutation er en farvevariant, der er dannet ved at to enkeltmutationer sammen danner en helt ny farve. Et eksempel kan være sort + cinnamon (aa pp) som danner farven dove, som er en lysegrå ensfarvet hamster. Den omtalte zobel er også en kombimutation.

Når man kigger rundt på nettet er det hovedsageligt engelske og amerikanske sider, der har info om guldhamster genetik. Der er dog også en del gode svenske sider. Problemet er bare, at svensker stiller tingene op på en lidt anden måde end englænderne/amerikanerne.

Jeg har kigget lidt på forskellene på den engelsk/amerikanske standard og den svenske, og det virker til at det hovedsageligt er de hvide kombimutationer, hvor svenskerne skelner kraftigere på hvilke mutationer der er indblandet.

cdcd = svensk: Mørkøret Albino = eng: Dark Eared White

cdcd pp = svensk: Albino = eng: Flesh Eared White

Kombinationer af creme og broget (Dsds eller Whwh) kalder begge mørkøret hvid

ee SgSg = svensk: Mørkøret Mørkøjet Hvid = eng: Black Eyed Ivory

ee Sgsg = svensk: Offwhite = eng: Black Eyed Ivory

ee Sgsg pp = svensk: Rødøjet Offwhite = eng: Red Eyed Ivory

ee dgdg = svensk: Mørkøjet Ivory = eng: Black Eyed Ivory

ee dgdg pp = svensk: Rødøjet Ivory = eng: Red Eyed Ivory

Det vil sige at englænderne ikke som sådan skelner mellem hvilken type af grå, der indgår i kombimutationen. Og det vil sige at det vil være ret svært at se forskellene i virkeligheden. I teorien skulle forskellen på Offwhite og Mørkøret Mørkøjet hvid være at Mø mø hvid har gråsorte ører og Offwhite har sorte ører. En forskel der i praksis kan være meget svær at skelne.

Genetik

En guldhamster består af millioner af celler. I hver cellekerne ligger de anlæg den har arvet fra sine forældre. Arveænlæggene er gener, som består af et stykke DNA (DNA = DeoxyriboNucleinAcid). Generne sidder sammen i lange rækker, som kaldes kromosomer.

Et kromosom består altså af et langt DNA-molokyle, et lille stykke af DNA molekylet er et gen. På hvert kromosom sidder hundrede- eller tusindevis af gener, det er disse gener, der bestemmer hvordan dyret kommer til at se ud og være. Genet har en bestemt plads på kromosomet, dette kaldes genets locus.

Kromosomerne findes i par (hos guldhamsteren 22 par - 21 par autosome kromosomer og 1 par kønskromosomer), som er identiske (homologe) mht. hvilke egenskaber de nedarver. Hvis man sætter kromosomparret ved siden af hinanden, vil der overfor hinanden sidde de gener, der koder for de samme egenskaber. Disse gener er alleler til hinanden.

En undtagelse for de homologe kromosomer, er dog hannens kønskromosomer. Mens hunnens kønskromosomer stadig er homologe og kaldes X kromosomer, har hannen kun ét X kromosom. Det andet kromosom, Y kromosomet, indeholder ingen eller kun få gener. Gener, som sidder på X kromosomet nedarves kønsbunden.

Når kønscellerne (æg- og sædceller) dannes, deles kromosomerne og kun ét fra hvert par indgår i kønscelledannelsen. Når hamsteren formerer sig modtager afkommet derfor halvdelen af sine gener fra faderen og halvdelen fra moderen. Kromosomparrene deles således at afkommet får 1 fra hvert par fra hhv. faderen og moderen. Derved når afkommet igen op på 22 par kromosomer. 

Men selvom man kigger på en flok helsøskende, som hver har halvdelen fra mor og far, behøver de slet ikke ligne hinanden. Denne variation skyldes for det første, at generne kan kombineres på mange måder og for det andet, at miljøet også kan have en indflydelse på ungernes opvækst. Fx kan der være store størrelsesforskelle i et kuld unger, dette kan både være genetisk betinget, men kan også skyldes, at ungerne ikke har fået lige meget mad under opvæksten.  

Arvelighedslære

Mendel

Man kan ikke tale om arvelighed uden at komme ind på Gregor Mendel (1822-1884). Han var en østrigsk munk, som i slutningen af forrige århundrede udførte de ekperimenter, som dannede grundlaget for genetikken. På den tid han lavede sine forsøg, kendte man endnu ikke til gener og kromosomer, hans resultater er udelukkende baseret på hans krydsningsforsøg lavet med ærteplanter. Resultaterne af Mendels forsøg blev offentliggjort i 1865, men blev desværre ikke påskønnet før efter hans død.

Mendels 1. lov

Mendel brugte haveærter til sine forsøg, fordi der hos denne plante fandtes flere forskellige varianter, som han kunne krydse. Fx krydsede han rentavlende planter med hhv. røde og hvide blomster og kom frem til det resultat, at afkommet i første generation ikke fik lyserøde blomster, som man måske kunne forvente, men de fik røde blomster. Når man lod disse planter formere sig, så kom næste generation til at bestå af planter med enten røde eller hvide blomster. Ved en optælling af afkommet fandtes der 3 røde blomster for hver hvid.

Mendel forklarede dette resultat ved at antage, at de oprindelige rentavlende planter havde hhv. to røde og to hvide anlæg for blomsterfarve. I første generation havde afkommet modtaget et rødt anlæg fra den ene forælder og et hvidt fra den anden. Da den røde farve dominerede over det hvide blev afkommets blomster røde. Men når nu dette afkom dannede æg og pollen, ville de danne lige mange med hhv. røde og hvide anlæg. Når så disse planter formerede sig ville forholdet mellem røde og hvide blomster bliver 3:1.

Det vigtigste her er altså at et individ har to arvesmlæg for samme egenskab. Dette er de allele gener. Mendels 1. lov siger altså, at et individ med arveformlen Aa danner kønsceller A og a i forholdet 1:1

Når en egenskab dominerer over en anden kaldes det et dominant gen og betegnes med et stort bogstav, mens det tilsvarende vigende allel, kaldes recessivt, og betegnes med et lille bogstav. Har et individ to ens gener kaldes den homozygotisk, og hvis den har to forskellige gener, kaldes den heterozygotisk.

I ovenstående eksempel krydsede Mendel en homozygotisk rød blomst (AA) med en homozygotisk hvid blomst (aa). Denne krydsning ser således ud:

I skemaet kan vi se, at afkommet er heterozygoter, det er røde blomster med et skjult anlæg for hvide blomster. Hvis vi nu krydser sådanne to, ser det sådan ud:

Resultatet bliver 25% homozygotiske røde, 50% heterozygotisk røde og 25% homozygotiske hvide. Altså ialt 75% røde og 25% hvide, dette svarer til forholdet 3:1.  

 Genotype og fænotype

Planter med hhv. AA og Aa har begge røde blomster og kan ikke skelnes visuelt. For at skelne mellem disse to typers arveformel har man indført udtrykkene genotype og fænotype. Ved genotype forstås individets indhold af gener, mens der ved fænotype forstås individets udseende.   

Mendels 2. lov - loven om den fri rekombination

Mendel kiggede ikke kun på arvemøsteret for et par gener, han kiggede også på arvemønsteret for to par allele gener.

Som eksempel vil jeg tage udgangspunkt i guldhamsteren. Som det ene par allele gener vælger jeg sort. Den sorte er en recessiv mutation og er symboliseret ved bogstavet a. Den tilsvarende vildtform er A.

Som det andet par vælger jeg cinnamon. Den er også recessiv og får tegnet p, mens vildtformen er dominant og får tegnet P.  

Når både aa og pp er tilstede hos hamsteren bliver hamsteren dove.

Krydser man nu en dobbelt homozygot (AA PP - en gylden) med en dobbelt homozygot (aa pp - en dove (sort + cinnamon) bliver alle ungerne gyldne (Aa Pp). Krydses imidlertid to af disse unger spalter næste generation ud og giver talforholdet 9 gyldne, 3 sorte, 3 cinnamon og 1 dove (sort + cinnamon). Altså 9:3:3:1.

Dette forklares ved at generne fordeles til kønscellerne fuldstændig tilfældigt, så generationen med genotypen NnAa danner kønsceller med NA, Na, nA og na i talforholdet 1:1:1:1. Dette kan demonstreres ved følgende skema:

Den 2. mendelske lov siger, at der er lige så stor chance for, at en kønscelle indeholder AP som Ap som aP som ap.

Koblede gener og overkrydsning

Men ingen regel uden undtagelse. Den 2. mendelske lov gælder kun hvis de to egenskaber sidder på hvert sit kromosom. Gener, der sidder på samme kromosom, er koblede og nedarves (som regel) altid sammen som en enhed. Disse koblede gener kan kun skilles ved overkrydsning, hvor der sker en udveksling af DNA mellem to kromosomer.  

Indtil videre menes der at være kobling mellem hvidbåndet - korthåret, satin - umbrous samt cinnamon - DE white.

Dominant / recessiv

I de ovenstående eksempler er brugt eksempler med gener, der er fuldstændigt dominante og recessive. Dette er tilfældet hos mange gener, men der findes også gener, der opfører sig anderledes.

Ufuldstændig dominans / intermediær nedarvning

Hos gener, der viser ufuldstændig dominans viser heterozygoter en mellemfarve. Det findes IKKE hos guldhamsteren men et eksempel kunne være, at en parring mellem en sort og en hvid hamster ville give en grå.

Codominans

Her viser heterozygoterne begge farver. Et eksempel fra guldhamsterens verden er genet for gul, som samtidig også er kønsbunden. Dette komplicerer tingene lidt, og vil blive nærmere forklaret under "kønsbunden nedarvning". Men kort sagt betyder codominansen hos den gule, at en hamster som er heterozygot gul, vil have pletter af gult i den øvrige farve.

Kønsbunden nedarvning

Kønsbunden nedarvning er nedarvning af de gener, der sidder på kønskromosomerne. Der kendes kun en enkelt kønsbunden mutation hos guldhamsteren, og det er den gule. Mutationen er koblet til X-kromosomet og da hannen kun har ét X-kromosom er det nok, at han kun ahr mutationen på dette kromosom. Det skrives ToY. Hunnen skal derimod have mutationen på begge X-kromosomerne for at blive gul, det skrives ToTo. Hvis hunnen derimod kun har mutationen på det ene X-kromosom (Toto) så bliver hun tortie = tofarvet og får pletter af gult i den øvrige farve.

Letalfaktor

En letalfaktor betyder, at der til en bestemt egenskab er koblet en mutation, der forårsager død eller sygdom. Et eksempel er dominant spot, som er en af de brogede former hos guldhamsteren. Dominant spot er dominant over for normalfarven (ikke-broget). Når man taler om dominante mutationer, taler man om enkeltfaktor og dobbeltfaktor dyr. Dobbeltfaktor er de homozygote (AA) og enkeltfaktor er de heterozygote (Aa). Hos de mutationer, der er letale, vil der ikke eksistere dobbeltfaktor dyr, fordi mutationen er dødelig (letal) i dobbeltfaktor form. Dvs. at ved en parring af to dominant spot hamstere vil man teoretisk set forvente, at 25% af ungerne vil være dobbeltfaktor dominant spot. Dette sker dog ikke, da disse unger dør allerede som fostre som følge af letalfaktoren.

Det samme er tilfældet hos Light Grey.

Andre problemer hos dobbeltfaktor dyr ses hos satin og Roan/White Bellied. Hos satinen forårsager dobbeltfaktor dyr med en meget dårlig pels, dvs. en tynd pels med grimme bare pletter. Hos Roan/White Bellied, som er forårsaget af Wh-genet, vil dobbeltfaktordyr være født uden øjne. Genet kaldes også Eyeless White-genet. Dette gen findes dog sandsynligvis ikke i Danmark.

Avlsarbejde

Ved alle former for avlsarbejde, gælder det, at man aldrig på parre to dyr med samme fejl, og at man hele tiden skal vælge de bedste afkom til videre avl og kassere de dårlige og de mindre gode.

Udavl / krydsningsavl

Dette er nok den mest almindelige for for avl, idet man sammenparrer to ubeslægtede dyr. Som definition: individer, der ikke har fælles familie indenfor de sidste 4-5 generationer.

Ulempen ved denne avlsform, er at meget er overladt til tilfældighederne, fordi det ikke er muligt at etablere en stabil genotype (ensartethed i generne). Man kan dog gøre det, at man sammenparrer hamstere fra to renavlede stammer, derved får man et lidt større overblik over genpuljen.

Fordelene er, at der er en mindre risiko for degeration, fordi de ”dårlige” gener ikke har så stor chance for at komme til udtryk, da det er mit indtryk, at de for det meste nedarves recessivt. (Det vil sige, at de skal være til stede i begge forældredyr for at komme til udtryk). Når man krydser to ubeslægtede dyr, får man det, der kaldes krydsningsfrodighed eller heterosis, dette sker fordi man får en større grad af homozygoti, og de dårlige recessivt nedarvede egenskaber bliver skjult.

Indavl

Indavl, parring af to nærtbeslægtede dyr, benyttes for at få en bestemt type frem i stammen. Formålet er at opnå større grad af homozygoti for bestemte ønskede egenskaber.

Man finder altså en hamster, der besidder en række ønskede egenskaber og parrer den sammen med en beslægtet hamster. Resultatet bliver, at afkommet bliver mere homozygotisk for disse ønskede egenskaber end udgangspunktet er. Stigningen i homozygoti afhænger af, hvor tæt de sammenparrede dyr er beslægtede.

Ulempen ved indavl er, at skadelige arvelige sygdomme og andre uønskede egenskaber også hurtigere kommer til udtryk. Dette kan dog vendes om og ses som en fordel, da man så kan få disse uønskede dyr ud af sit avlsprogram. En anden ulempe er, at indavl ikke tilfører bestanden nye arveanlæg, man vil altså hurtigt få reduceret genpuljen. Det er derfor nødvendig en gang imellem at tilføre nyt blod.

Fordelen er, at man hurtigt får renavlet sin stamme, men man bliver nødt til at kombinere metoden med en meget skrap udvælgelse og frasortering, for en indavlet stamme kan kun oparbejdes på perfekte og sunde dyr. Der kræves et stort antal dyr, fordi man hurtigt kan blive nødt til at sortere mange fra for at nå målet.

At man bliver nødt til at være skrap i fasorteringen kan ses udfra følgende eksempler:

1)     Forsøg med helsøskende parringer på marsvin. Der er IKKE foretaget udvælgelse blandt avlsdyrene. Forsøget er udført af Wright m.fl. ved U.S. Dep. of Agriculture 1906-1920:

Antal unger pr. kuld                    faldt med 16,3%

Antal kuld pr. år                        faldt med 5,6%

Antal unger pr. år                       faldt med 20,9%

Fødselsvægten                           faldt med 14,4%

Ungedødelighed v. fødsel           steg med 17,1%

Ungedødelighed v. fravænning    steg med 24,8%

2)     Forsøg med helsøskende parringer på rotter. Der blev foretaget omhyggelig udvælgelse af avlsdyr efter størrelse, frugtbarhed, livstidslængde (og for en del af forsøgsgruppen tillige efter køn). Forsøget er udført af Helen D. King ved Wistar Institute i USA:

-         Vægten af hannerne i forsøgsgruppen var steget med 12% i forhold til hannerne i kontrolgruppen, tilsvarende var hunnernes vægt forøget med 3,7%

-         Forsøgsdyrene fik 7,5 unger pr. kuld mod kontroldyrenes 6,7 unger pr. kuld

-         Livstidslængden hos forsøgsdyrene var betydeligt forlænget i forhold til kontroldyrene

-         Kønsfordelingen af rotter er normalt 105 handyr pr. 100 hundyr, hvilket i en speciel udvalgt del af forsøgsgruppen ændredes til 81,1 handyr pr. 100 hundyr

Som man kan se udfra disse forsøg kan man opnå betydelige fordele ved brug af indavlsmetoden. Det kræver dog, at man har gode dyr som udgangspunkt, og at man er streng med udvælgelsen.

Hamstere og andre smågnavere er dog utroligt hårdføre over for indavl, sålænge man holder sig fra de kendte letalfaktorer.

Linieavl

Linieavl er en form for indavl. I linieavlen prøver man på at opbygge et slægtskabsforhold til en bestemt god stamfugl. Det betyder altså, at man indavler på en bestemt forfader, mens man prøver at holde indavlsgraden så lav som muligt. Indavlsgrad vil sige den procentdel hvormed afkommet er ”i familie” med forfædrene. Normalt vil en hamster være 50% i familie med sin mor og far og 25% med sine bedsteforældre, men hvis man parrer far og datter vil afkommet have samme far og morfar, hvilket vil give en større indavlsgrad.

Fordelene ved linieavl fremfor indavl er, at faren for degeneration er mindre og tit vil man se, at gennemsnitskvaliteten er højere hos en linieavlet stamme.

BRUG AF GENETIK I AVLSARBEJDET

Der er primært tre ting jeg bruger genetikken og arvelighedslæren til, når jeg arbejder med mine hamstere.

1.     Lave kombinationer af flere mutationer

2.     Lave flere hamstere af en bestemt mutation, hvis jeg kun har én hamster, der viser mutationen

3.     Regne ud hvilken forælder en uventet farve stammer fra

Desuden gør jeg det, at når jeg sammenparrer hamstere på papiret, regner jeg ud hvordan deres ungers genotype og fænotype vil komme til at se ud. Hvis resultatet bliver fænotypisk ens dyr med måske 4 forskellige genotyper, dropper jeg som regel denne parring, da det ellers hurtigt kan blive for forvirrende.

1.     Kombinere to mutationer

Når man vælger at kombinere to eller flere mutationer er det som regel fordi, man synes, det er spændende at se hvordan afkommet vil se ud, og hvordan mutationer spiller sammen. Men de allerede etablerede kombinationsmutationer opdrættes fordi man synes de er flotte.

Som et eksempel kan vi sige, at vi gerne vil lave en kombination af rust og sort. Det er begge recessive mutationer, og en parring mellem en rust og en sort vil se sådan ud:

Jeg bruger tegnet a for sort og b for rust

Sort  = aa BB                 rust = AA bb

Dvs. at den sorte danner kønsceller med aB og rust danner Ab

Alt afkommet bliver gylden / rust, sort og parrer man to af disse ser det sådan ud:

Resultat:

1/16     AABB    Gylden

2/16     AABb     Gylden / rust

2/16     AaBB     Gylden / sort

4/16     AaBb      Gylden / sort, rust

2/16     Aabb      Rust / sort

2/16     aaBb      Sort / rust

1/16     aaBB       Sort

1/16     AAbb       Rust

1/16     aabb        Sort + rust = chokolade

 Her har man 1/16 af den ønskede kombinationmutation, en god fortsættelse herfra vil være af sammenparre nogle af de dyr, der viser én af mutationerne.

2.     Lave flere hamstere af én bestemt mutation

Her har jeg én hamster af mutationen, og skal finde ud af hvordan jeg kan lave flere. Med mange af mutationerne er det ganske enkelt. En hamster med en dominant mutation som Dominant spot, hvidbåndet eller satin vil parret med enhver hamster få ca. halvdelen i den ønskede farve/tegning/pels. (Den hvidbåndede muligvis 100% hvis den er DF hvidbåndet).

En recessiv er lidt mere kompliceret, men der vil man kunne starte med at lave splitdyr og så parre dem tibage på forælderen med den ønskede mutation og så få 50% af mutationen.

Dvs. at hvis man fx har en sort og gerne vil have flere sorte, så kan man fx parre den sammen med en gylden og få 100% gylden/sort. Parret tilbage på den sorte forælder kommer der 50% sorte unger. 

Hvis tingene skal kompliceres yderligere kan man tage en kombimutation som eksempel:

Jeg har en rødøjet creme hamster (kombination af creme og cinnamon) og vil gerne have flere.

Det logiske ville være at parre den sammen med enten creme eller cinnamon og parre ungerne tilbage på forælderen eller et andet dyr i en af farverne, men hvis jeg nu ikke har andet at parre den sammen med end en gylden, så vil parringen se sådan ud:

Gylden (EE PP) x rødøjet creme (ee pp) = 100% Gylden/creme, cinnamon (Ee Pp)

Jeg kan her vælge at lave en søskendeparring og få 1/16 rødøjet creme eller jeg kan vælge at parre tilbage på den rødøjede creme forælder:

RØ creme (ee pp) x Gylden/creme, cinnamon (Ee Pp)

= 1/4 i den ønskede farve

3.     Regne ud hvilken forælderfugl en uventet farve stammer fra

Her er par huskeregler:

-         Hvis der kommer unger af en recessiv mutation, og ingen af forældrene viser mutationen, er begge forældrene split for mutationen.

-         Hvis man parrer en dominant mutation med en recessiv, vil man forvente, at der kun kommer unger af den dominante mutation. Hvis der også kommer unger af den recessive mutation, er dyret med den dominante mutation split for den recessive.

AFSLUTNING

Desværre er der mange, der mener, at genetik og arvelighedslære er for vanskeligt at sætte sig ind i. Det mener jeg er lidt en skam, da det efter min mening er noget man kan bruge inden for alt avlsarbejde, lige meget hvilke mål man arbejder hen imod. Når først man har lært grundprincipperne, er det faktisk ikke så svært.