Tilbage til hovedsiden

 

 

     

 

Kopiering af tekst, grafik og billeder fra denne side er IKKE tilladt.

Mig og kaniner

Jeg har haft kaniner i min barndom, men holdt en længere pause indtil jeg selv fik børn. De fik en kanin hver, da de var helt små, fordi de skulle have noget, der var deres helt egen. Marsvin var der rigelig af dengang, så for at få noget helt specielt til poderne, købte jeg Trunte og Molly i sommeren 1999. De blev købt som Dværgvæddere, men de voksede og voksede og til sidst blev jeg enig med mig selv om, at det nok ikke var dværge. Men vædderkaniner var de ihvertfald, med de sødeste hængeører. Da jeg købte dem, boede vi i et lille hus med tilhørende kælder, og de gik i et bur på 100 x 50 cm. Vi flyttede på nedlagt landbrug 1/10-99, og da vi langt om længe fik sat stalden i stand til kaninerne, var de blevet så store, at de ikke kunne komme ud gennem lågen i buret, jeg måtte løfte hele overdelen af! Så en lille advarsel til dem, der køber "Dværgkaniner".......

 

 

Trunte og Molly sommeren 1999, små søde kaninunger på ca. ½ kg.

 

Trunte og Molly som voksne - 4 kg større.

 

Trunte og Molly blev flyttet ud i stalden i en "bås" på 150 x 150 cm. Da de flyttede ind, havde de selskab af en flok pensionerede marsvinehunner (pensioneret fra avlen), men efter et stykke tid fandt jeg ud af, at de store kaniner faktisk var for voldsomt selskab for marsvinene. Ikke fordi der var noget ondt skabt i Trunte og Molly, men når de tog deres vilde løbeture i rent kådskab, røg de stakkels marsvin til alle sider. Så marsvinene blev altså flyttet.

 

I sommeren 2002, da vi var på Lund marked, så vi nogle små søde dværgkaniner, og da vi havde pladsen derhjemme måtte vi altså have et par stykker med hjem. Mine 2 piger fik lov til at vælge én hver. Jeg var ret sikker på, at én af dem ville vælge den lille sort-hvide og kanonsøde kanin. Men det gjorde de ikke! Den ene valgte en sort og den anden en blå, og så måtte Mor jo altså vælge den sort-hvide. Så det blev til tre kaniner... Mille, Josefine og Andrea.

 

 

Andrea                                                                                                Josefine

 

 

Mille

Det var så meningen, at vi vil prøve at avle lidt på de tre små hunner, når de blev lidt større, så vi måtte jo have fat på en avlshan. Af sted til Arnfred i Bedsted, han har jo alt. Men hvad han ikke havde var en dværgkanin han med stritører, som passede til vores hunner. Min yngste datter var blevet lovet en kanin, så hun måtte jo have en kanin med hjem. Det blev til Coffie... den kæreste sorte Dværgvædder, og det køb har vi ikke fortrudt. Det er næsten som at have en hund, så kælen er han.

 

 

Coffie

 

Men vi havde jo stadig ingen avlshan til hunnerne. Tilfældigvis så jeg en annonce hos den lokale købmand om to dværgkaninhanner, som manglede et nyt hjem. Så på den måde fik vi Junior og Joe. 

 

 

Joe                                                                                          Junior

Derfefter fik vi Rapunzel og Ninus. To hunkaniner fra foråret 2002, som jeg fik i en byttehandel. På det ene billede går de i et lille bur 100 x 50 cm. men de er nu blevet flyttet til et større bur på 1 x 2 meter.

Ninus er en russerfarvet dværgvædder og Rapunzel er sandsynligvis en blandingskanin, hvor Belgisk Kæmpe er indgået. Hun vejer ca. 7 kg.

 

 

Ninus til venstre og Rapunzel til højre                                    Rapunzel og Ninus i det store bur

 

Desværre gik der ged i alle mine planer om kaninopdræt. I efteråret 2002 fik Josefine en svampesygdom ved næsen, som dog gik væk med lang tids behandling. Desværre kom det igen i januar næsten samtidig med at Mille også blev ramt. (De havde været skilt ad siden Josefine blev syg). Efter 3 måneder med håbløs behandling blev de aflivet. Snøft!

 

Burene og foder/vandskåle blev desinficeret, men det hjalp ikke.... Jeg troede sygdommen var ovre, men stakkels Andrea blev desværre også ramt i juni måned, efter at være skilt fra de andre i over et halvt år! Underligt nok har det ikke ramt de marsvin, der har gået sammen med dem hele tiden.

Jeg har brugt en mindre formue i dyrlægeregninger, men de har ikke kunnet finde på råd, så hvis der er nogen med lignende erfaringer, så lad høre fra jer.

Samtidig med, at jeg måtte sige farvel til Andrea, var Ninus også blevet syg. Hun havde ellers lige født 4 unger unger med Coffie som far, men hun blev tyndere og tyndere, og hendes pels blev mat og tottet. Ungerne døde og Ninus måtte aflives pga. for lange tænder.

 

I 2004 faldt jeg for løvehovederne og købte i løbet af foråret og sommeren 3 løvehoveder og en teddy til at avle på. Desuden fik jeg nærmest ved en tilfældighed to hermelin tøser og 3 blandingskaniner. Det udviklede sig til den bestand jeg har i dag, og som du kan se under "Mine dyr".

 

 

 

Tilbage til hovedsiden