Tilbage til hovedsiden

 

 

   

 

Kopiering af tekst, grafik og billeder fra denne side er IKKE tilladt.

Marsvinet har været holdt som husdyr (til at spise) i Amerika i over 5000 år. Det viser udgravninger af inkaernes bopladser, hvor der er fundet mumier af marsvin, skeletrester og endda pelsrester. Allerede i midten af 1500-tallet kom marsvin til Europa om bord på spanske skibe fra Amerika. Man ved dog ikke om disse marsvin fik efterkommere. Derimod ved man at hollænderne hjembragte marsvin fra Guyana omkring 1670, som tilpassede sig de nye omgivelser og snart formerede sig. Også i dag holder man marsvin i Amerika, de spises stadigvæk af mange sydamerikanske indianere.

Da marsvinet først kom til Europa, var prisen så høj, at det var forbeholdt de rige folk at købe dem, men nu er det et almindeligt og populært kæledyr. Desuden bruges de som forsøgsdyr.

Denne lille han unge er et døgn gammel og søn af Playboy og Trunte.

Marsvinet er et flokdyr, og dermed meget socialt. Flokmedlemmer har enten fysisk kontakt eller lydkontakt med hinanden hele tiden. Når de bevæger sig rundt søger de kontakt med hinanden ved at smågrynte. Gensidig pudsen sker en gang imellem, men for det meste pudser de sig selv, som regel efter at have spist. Ungerne kan pudse sig selv allerede fra de er få timer gamle.

Rangorden mellem hanner afgør først og fremmest hvem, der får lov til at spise og parre sig. Der kan kun være én kønsmoden han i en flok marsvin, sexuel adfærd hos yngre hanner bliver ikke accepteret. Når de unge hanner bliver kønsmodne, opstår der slagsmål mellem lederhannen og eventuelle udfordrere. De unge hanner jages væk fra flokken og kan så danne en ungkarlegruppe, hvor de bliver til de selv kan finde en hun og starte deres egen familie. De unge hanner kan dog også slås indbyrdes, men det er ofte kun skinslagsmål for at bestemme rangorden og for at øve sig til rigtige kampe senere i livet.

Lille Minnie er kun få timer gammel på billedet. (Unge af Black og Popcorn)

Når to hanner slås, truer de hinanden ved at brumme, mens de kredser om hinanden på stive ben for at virke så store som muligt. De kan også "skære tænder" når de bliver rigtig aggressive. Slagsmålene vil fortsætte til den svage han er jaget ud af flokken. I fangenskab kan en underkuet han ikke slippe væk fra flokken. Førerhannen vil forhindre ham i at spise, drikke og sove. I bedste fald vil han slippe med sår og skrammer inden han bliver flyttet, men hvis man ikke flytter ham, vil han i sidste ende blive slået ihjel.

Man kan i mange tilfælde godt holde to hanner i samme bur, men der skal være masser af plads, og de skal helst være vokset op sammen. Det kan dog også lade sig gøre at sætte en ung han ind til en ældre han. Hvis en han har været sammen med en hun, kan han som regel ikke enes med andre voksne hanner igen.

Hunnerne slås også for rangfølgen, men jager ikke de svage ud af flokken. I nogle få tilfælde kan man godt have et par hunner, som bare ikke kan sammen, så må man flytte den ene.

Ungkarlegruppe med hanner op til 8-10 måneder gamle.

Ungerne i flokken bliver ikke blot ammet af deres mor, men også af alle de andre hunner, der har unger. Både hanner og hunner er meget overbærende over for de små. Hvis en unge kommer for langt væk fra flokken, skriger den indtil der kommer en voksen og henter den.  

Forældreløse unger kan ofte blive opfostret af en anden hun. Indtil ungerne er et par uger gamle, vil det som regel gå, hvis man lige lader ungen gå sammen med sine nye søskende alene 5 minutter. Unger over et par uger gamle, kan være mere vanskelige at placere, men hvis det ikke kan lade sig gøre, vil de som regel overleve alligevel, da de er i stand til at spise fast føde.

Tre dage gamle unger efter Playboy og Ally.

Når man så sætter en han og en hun sammen, fordi man gerne vil have unger, så er der en del man bør tænke på. Der er altid en risiko for at hunmarsvinet får drægtighedssyge eller andre komplikationer, og det ender mange gange med dødsfald. Det skyldes som regel at hunnen enten er for ung eller for gammel, eller at hun er blevet passet forkert før eller under drægtigheden.

Hunnens første parring skal helst finde sted, når hun er mellem 5 og 8 måneder gammel. En gylden regel siger, at hun skal veje min. 700 gram før hun må parres. Hvis hunnen er for ung, går hendes vækst ofte i stå under graviditeten, fordi hun skal bruge sin energi på ungernes vækst. Dog er unge hunner oftest i stand til at føde og opfostre ungerne uden de store mén. 

Ma Chérie med unger i maven.

Det er dog meget værre hvis hunnen er for gammel. Hvis hun ikke har født ved 12 måneders alderen, er fødselskanalen blevet for snæver til at en fødsel kan foregå ukompliceret. Desuden har ældre hunner nemmere ved at udvikle drægtighedssyge og andre komplikationer. Den absolutte maksimumsgrænse for første parring er 10 måneder.

Når først en hun har født, er det vigtigt at "holde hende i gang" med at få kuld. Hvis hunnen får for lang pause mellem kuldene, bliver hun nemt for fed, og det øger risikoen for en kompliceret graviditet og fødsel. Mine hunner plejer at have en pause på 1-2 måneder efter ungerne er fravænnet, hvilket sker efter ca. 4 uger. Man skal dog tage hensyn til om hunnen er nået op i vægt igen efter fødslen.

Man skal være opmærksom på, at hunnen får nok C-vitamin under graviditeten, det minimerer risikoen for drægtighedssyge. En gravid huns forbrug er på min. 20 mg/dag.

Trunte med sit andet kuld, som er ca. 1 uge gamle.

Hannen og hunnen bør skilles før fødslen, da hunnen kommer i brunst allerede et par timer efter fødslen, og kan blive gravid med det samme. Det er ikke sundt for hunnen at have to graviditeter så tæt på hinanden. Men hvis man har en hun der er på grænsen til at blive tyk, så sker der som regel ikke noget ved at lade hende parre med det samme.

Fødslen finder som regel af sted om morgenen eller aftenen og varer mellem 10 og 30 minutter alt efter antallet af unger. Kuldstørrelsen ligger mellem 1 og 8 unger med et gennemsnit på 3-4 stykker. Hvis der kommer mange unger, har moderen ofte ikke tid til at slikke den ene ren, før den næste kommer. Det kan nogen gange føre til at ungerne bliver kvalt i fosterhinden. Ved kuld på 5 eller derover, ser man nogen gange 1 eller 2 døde unger. Hunnerne har et instinkt for at rydde op efter fødslen, altså at spise moderkager mm. Hvis hunnen er stresset kan hun endda finde på at begynde at æde døde unger. 

Straks efter fødslen får ungerne en tår mælk. Marsvinehunnen har kun to patter, og hvis der er flere end to unger, skiftes de til at die. Ungerne dier i 3-4 uger, derefter bør kønnene skilles for at undgå parringer. Ungernes prægning starter straks efter fødslen. Det er vigtigt, at ungerne har menneskekontakt, da de ellers vil blive sky. Moderen vil ikke afvise ungerne, hvis man rører ved dem. Ungerne kan tages fra når de er 4 uger og vejer over 300 gram.

Ally ammer sine 3 dage gamle unger. Det er hendes første kuld.

 

Få timer gammel hun unge efter Black og Popcorn.

Jeg fik mit første marsvin da jeg var 10 år. Det var en sølvagouti og hvid han, som hed Sofus. Han døde 6 år gammel i 1992. Så gik der et par år inden jeg købte Shiva i 1994. Hun døde kun et år gammel pga. sygdom. Da jeg var flyttet hjemmefra i 1995 købte jeg så Buffy. Hun var en rigtig kælepot, som fik lov til at løbe på gulvet i køkkenet, når jeg gjorde hendes bur rent.

Da vi flyttede i hus i 1996, købte jeg en anden hun, Pjuske, som selskab for Buffy. På det tidspunkt fik jeg den idé, at jeg ville prøve at have marsvineunger, så jeg købte en han, Megabyte. Desværre kostede det både Buffy og Pjuske livet at blive parret og få unger. Buffy var faktisk for gammel til en førstegangsparring, men det vidste jeg ikke dengang, så det endte med at hun måtte aflives, fordi hun havde døde fostre, som havde givet betændelse i livmoderen. Pjuskes død skyldtes sikkert drægtighedssyge, som rammer mange drægtige og diegivende marsvinehunner.

Fluffy - langhåret marsvin.

Jeg købte så en hun, Fanny, som allerede var gravid. Hun fødte 2 unger, en han og en hun. 

Derfra udviklede mit marsvinehold sig hurtigt.

Trunte og Ally.

 

To hunner med deres unger i løbegården.

 

 

 

Tilbage til hovedsiden