Tilbage til kattesiden

Tilbage til hovedsiden

Kopiering af tekst, grafik og billeder fra denne side er IKKE tilladt.

 

Balou er født d. 10/7 - 2000 og er sort silver blotchedtabby. Han er tidligere avlskat, men er nu blevet kastreret, og vi var så heldige at få lov til at købe ham fra Purple Rain's katteri. Balou er International Champion og har haft fine resultater på udstillinger i Danmark og Tyskland.

Vi fik ham hjem d. 25/12-02 sammen med hans datter Shady.

 

Balou kort efter vi havde købt ham.

 

Hele den første dag tilbragte Balou inde i transportkassen som han var blevet flyttet i, først næste morgen besluttede han sig til at undersøge lidt af sit nye hjem. Det gjorde han ca. en times tid, hvorefter han besluttede sig til at tilbringe resten af sit liv under en meget lav kommode. Det fik han nu ikke lov til. Da han havde lagt næsten 12 timer under kommoden syntes vi, at det var nok. Vi fik ham ud og proppede et par dyner under kommoden, så han ikke kunne komme derind igen.

Balou var meget arrogant og afvisende de første dage, men det varede ikke længe før han indtog husets bedste stol, og var parat til at blive kælet med.

 

Her ligger man godt - kommer der ikke nogen og kæler med mig?

 

Balou har et supergodt temperament. Han er meget rolig og godmodig og lader sig gerne bære rundt på af husets børn. Det ser ret sjovt ud når en 4-årig kommer slæbende med den store hankat som vejer næsten 10 kg.

 

 

Når man fortæller folk om Maine Coon katten og især dens store størrelse er der mange, der ryster på hovedet og tror man er godt tosset i hovedet. "En kat kan da ikke være så stor, at den kan nå op på spisebordet med forpoterne!" Men her er beviset!

 

 

Kom så med det dejlige katteslik, mor!

 

Balous pote på min hånd

 

Det er med at passe på bøfferne, når man har en Maine Coon kat i huset. Hvis man ikke passer på, er maden væk hvis man vender ryggen til.

 

 

 

Balou på vej op på bordet.....            ... og hvis man kan lokke sin datter med, så er det jo fint!

 

Balou er meget glad for at kigge på mine akvariefisk, og han prøver da også på at fange dem gennem glasset engang imellem. Da jeg havde en af mine Prinsessen af Burundi i et lille karantæneakvarie, der står på gulvet, havde han altså også held til at få den stakkels fisk fisket op med forpoten. Det var forhåbentlig en god 50,- menu han fik der. Han var dog ikke særlig populær hos mig den dag.

 

Balou er meget glad for fiskene.....

 

En anden ting Balou er meget glad for, er at komme ud i vores havestue. Han nægter dog konsekvent at bruge døren, men foretrækker at hoppe ud af vinduet fra vores kontor.

.

Maine Coon katte er meget nysgerrige og skal helst have snuden med i alt hvad der sker i hjemmet, og hvad er mere tillokkende end et varmt bad?

 

 

En anden typisk ting for Maine Coon er deres måde at slappe af på. De kan ligge i de mest underlige stillinger og på de mest ubekvemme steder. Balou er her i sommer (2003) begyndt at komme udenfor, det elsker han.

 

 

 

 

  

Klik her for at se flere billeder af Balou

 

 

 

Tilbage til kattesiden

Tilbage til hovedsiden