Tilbage til fuglesiden 

Tilbage til hovedsiden

Kopiering af tekst, grafik og billeder fra denne side er IKKE tilladt.

Blåkindet Conure (Pyrrhura perlata)

Den Blåkindede Conure kommer fra det nordlige Brasilien, hvor den lever i fugtige skovområder.

Jeg købte min første Blåkindede i foråret 2000 på fuglemarkedet i Skive. Det var en hun, som var lidt oppe i årene. Hun var rigtig sød og fortrolig, og efter kort tid kunne jeg fodre hende af hånden. Hun gik i starten inde i et stort bur, da voliererne ikke var færdige på det tidspunkt. I efteråret 2000 fik jeg så fat på en mage til hende. Han var noget mere sky, og jeg kunne ikke fodre ham uden, at han flaksede omkring.

Vinteren 2000/2001 gik de indenfor i hvert deres bur, sat op ved siden af hinanden, så de kunne lære hinanden at kende. I foråret 2001 blev de flyttet ud i voliereanlægget. Allerede efter kort tid var hunnen i reden. Når hun havde lagt det første æg, blev hannen meget aggressiv, og efter at være blevet bidt temmelig hårdt, blev jeg nødt til at have handsker på, når jeg fodrede dem. Hannen fløj simpelthen lige i hånden på mig.

To kuld æg var ubefrugtede, og jeg var ved at opgive for det år, da hunnen for tredie gang lagde et kuld æg. Det kom der én unge ud af i august måned.

Her ses hele familien. Far, mor og barn. (Det er ungen til venstre)

 

I juni måned 2002, netop som conurerne ville til at gå i gang med at yngle, blev hunnen syg og døde. Hun var jo godt oppe i årene, så jeg tror det var alderdom. Da jeg ca. samtidig fik at vide, at jeg er allergisk over for fugle, valgte jeg at sælge hannen. Så det var slut med de Blåkindede conurer. Men det har været en stor oplevelse at eje nogle fugle så specielle og med så stor personlighed.

 

Facts om Blåkindet conure:

Længde: 24 cm.

Antal æg: 5-7.

Rugetid: 21 dage.

Flyvefærdig: 5 uger.

 

 

 

Tilbage til fuglesiden 

Tilbage til hovedsiden