Tilbage til fuglesiden 

Tilbage til hovedsiden

Kopiering af tekst, grafik og billeder fra denne side er IKKE tilladt.

Kinesisk Dværgvagtel (Coturnix chinensis)

1,1 Kinesisk Dværgvagtel med 3 unger.

 

Den kinesiske dværgvagtel findes i vild tilstand som navnet siger i Kina, men desuden findes den også i Indien, på Sri Lanka, i Indokina, og også længere sydpå over hele Indonesien, samt Ny Guinea og i det nordlige og østlige Australien. Den findes i forskellige former for græslandskaber og lever hovedsageligt af græsfrø, men også af en del insekter.

Kinesisk Dværgvagtel kok

Den har eksisteret i fugleholdet i mange år. Den er opdrættet i Europa siden sidste halvdel af 1800 tallet. Det først kendte opdræt i Danmark fandt sted i 1886 hos Bent Christensen i København.

Den kinesiske dværgvagtel er en god volierefugl og trives, efter min mening, bedst parvis i en beplantet voliere, gerne udendørs om sommeren. De bør flyttes indenfor om efteråret, men ikke nødvendigvis til et opvarmet rum. Mine vagtler går i en uopvarmet stald om vinteren, hvor der i streng frost godt kan komme til at fryse nogle grader.

Her går et af mine vagtelpar i udendørsvolieren.

I maj måned flytter jeg vagtlerne ud i udendørsvolierer, hvor de går parvis. Nogle mener, at det er bedst at have to høner til hver hane, så han ikke stresser én høne hele tiden, men hvis man har en god hane, er det ikke nødvendigt, da en velafbalanceret hane aldrig vil jage med hønen. Hvis man har en hane, der er voldsom over for høne eller afkom, så skift ham hellere ud.

1,1 Vildtfarvet Kinesisk Dværgvagtel.

Det er min erfaring, at volieren helst ikke skal være for beplantet. Der skal helst være nogle åbne steder, så vagtlerne kan komme til at støvbade og tage solbad. Selv i 30 graders varme elsker de, at ligge i solen. I en voliere hvor hele bunden er dækket af planter, vil vagtlerne underligt nok være mere sky end ellers. Det har jeg oplevet med et par håndtamme vagtler, som man næsten ikke kunne gå i volieren for, men med det samme de kom ud i en tæt beplantet voliere blev de så sky, at hønen i løbet af to dage havde brækket nakken ved at flyve op i taget. Hanen brugte resten af sommeren på at flygte for livet når man gik derind.

Mine pastel farvede Dværgvagtler. (Kaldes også ukorrekt for sølv).

Hvis man har et harmonisk par, vil der som regel ikke gå længe før hønen lægger de første æg. Mange gange vil hun lægge æg hist og pist i hele volieren, indtil hun finder et velegnet sted at ruge. Mange vagtelhøner kommer aldrig så langt at de giver sig til at ruge på deres æg, men jeg tror, at det i størstedelen af tilfældene drejer sig om maskinudrugede dyr, som har mistet deres naturlige instinkter. Jeg har i hvert fald aldrig haft held med maskinudrugede dyr.

Når hønen først er begyndt at ruge skal man bare lade hende være i fred. Mange høner har dog ikke noget imod redekontrol, men det er min overbevisning, at man ikke skal føre kontrol, medmindre man tror, der er noget galt. Efter ca. 16 dage skulle kyllingerne gerne klække. Hanen og hønen hjælper hinanden med at holde kyllingerne varme. Kyllingerne kravler op under de voksne dyrs vinger, og sommetider kan man lige se et ben eller et hoved stikke frem. Kyllingerne bliver ikke madet af forældrene, derfor er det vigtigt, at man har noget småt føde til rådighed. Jeg plejer at fodre med tropeblanding, blå valmuefrø og æggefoder. Desuden får de hver dag melorme, og hvis jeg finder nogle myrepupper, så er det også en delikatesse. Selvom kyllingerne ikke er større end en humlebi kan de dog sagtens sluge en mellemstor melorm i en enkelt mundfuld.

  Vagtelunge i færd med at æde en melorm

På grund af ungernes beskedne størrelse skal man huske at lave volieren, så der er en solid kant rundt om. De kan nemlig sagtens smutte igennem de almindelige volieretråd. Og hvis man har tråd på indersiden af kanten, skal det sidde tæt op ad kanten, da ungerne ellers kan komme i klemme og sidde fast.  

Tv: 1,0 og th: 0,1

Kyllingerne vokser hurtigt, og allerede efter en måned er det tid til at tage dem fra forældrene. Da er de nemlig ved at udfarve og den gamle hane vil sandsynligvis begynde at jagte hanekyllingerne. Et kuld kyllinger kan sagtens gå sammen endnu et stykke tid, også uden at man behøver at dele kønnene.

Sidst i september eller først i oktober, alt efter vejret, er det tid til at flytte vagtlerne indendørs igen. Nogle deler kønnene om vinteren, men jeg synes, at det er synd at skille parrene ad, da de altid går og kalder på hinanden, og uden tvivl savner hinanden. Hvis vagtlerne begynder at lægge æg om vinteren, plejer jeg at fjerne dem, da jeg ikke synes de skal yngle i vinterkulden. Vintermenuen (november - februar/ marts) består af ren tropeblanding.

 

Vagtelfamilie med 7 halvstore kyllinger:

 

Tilbage til fuglesiden 

Tilbage til hovedsiden